Sony Alpha99 II

Sony Alpha99 II leder tankerne hen på et Steinway koncertflygel. Det er stort, sort, tungt og kan ikke spille en tone selv. Men det er til gengæld et instrument, som i de rette hænder kan præstere resultater i absolut verdensklasse. Alpha99 II har arvet den fremragende bagbelyste full-frame-sensor på 42,2 mio. pixels, der sidder i systemkameraet Alpha7R II. Den er kombineret med Sonys unikke SLT-kamerasystem, der benytter Sonys oprindelige A-objektivfatning i modsætning til den nyere E-fatning til de spejlløse systemkameraer. Kameraet klarer 12 billeder i skundet. Det overgås kun af Canon EOS-1 D X Mark II og Nikon D5, og de er både markant dyrere og større og har en opløsning på under det halve. En fordel ved SLT er, at det fokuserer hele tiden – selv under eksponeringen. Vi fokuserede på en bil, der kørte mod os med 80 km/t med et objektiv på 300 mm og skød en serie på 12 billeder i sekundet på 1/1600 sekund i kameraets fineste jpeg-opløsning Alle billeder blev knivskarpe. Man skal dog være opmærksom på eksponeringskompensationen. Vi måtte i flere tilfælde give +1,3 EV, hvilket er ganske meget. Her er det en stor fordel, at både skærm og søger viser billedet præcis, som det bliver. Detalje- og farvegengivelsen er fremragende, og den automatiske hvidbalance klarer opgaven fint. Billederne er selv i svagt lys meget fine op til ISO 12.800. På 25.600 er resultatet acceptabelt, mens man bør undgå de to højeste værdier. Men er man indstillet på et stort og tungt kamera, har man med Sony Alpha99 II et virkelig kompetent værktøj mellem hænderne.

SLT fungerer som et spejlreflekskamera bare med et fast, halvgennemsigtigt spejl, der vinkler en del af lyset op i en autofokussensor, der sidder, hvor prismet sidder på et spejlreflekskamera. Resten af lyset passerer direkte om til billedsensoren, hvor kameraets elektroniske søger også henter sine data. Kombinationen af klassisk fasedetekterende autofokus og et spejl, der ikke skal bruge tid på at bevæge sig, resulterer i uhørt hurtige billedserier på 12 billeder i sekundet.

Endnu en god detalje, som DSLR-kameraerne savner, er, at den elektroniske søger markerer ansigter, når autofokus skifter til ansigtsgenkendelse.

Søgeren er stor og informativ og kan med et tryk på en knap vise vaterpas, histogram og meget mere.

Alpha99 II er unikt, fordi det er et full-frame SLT-kamera med meget høj opløsning, der alligevel er lynhurtigt og fleksibelt uden at være større og tungere. Intet andet kamera kommer bare i nærheden af at kunne optage 42,2 mio. pixels med 12 billeder i sekundet. Af størrelse og vægt ligger den nye II’er nogenlunde på linje med forgængeren og for den sags skyld også Canon EOS 5D-serien og Nikon D810. Ergonomien er rigtig god, og modsat konkurrenterne har Alpha99 II en skærm, der kan vippe og dreje i alle retninger. Desværre er den kun på 3,0 tommer. Kamerahusets billedstabilisering virker fremragende, og den arbejder godt sammen med de OSS-objektiver, der har indbygget optisk billedstabilisering. Knapplaceringen kan man uden tvivl vænne sig til, mens der er lang vej gennem menusystemet, når man skal indstille kameraet. Menuen er opbygget over fem mapper og hele 32 undermapper og uden mulighed for at lægge de mest benyttede funktioner i en brugermappe.

Alpha99 II er en ægte Sony, så det er ingen overraskelse, at kameraet kan optage video i 4K med professionelt orienterede specifikationer i XAVC S-format, at det har wi-fi-tilslutning med NFC, og at det savner gps. Den nye topmodel har dog en strømbesparende Bluetooth-indstilling, der kan overføre billeder direkte til en smartphone eller tablet.

Alpha99 II et af de mest kompetente full-frame-kamera i denne klasse. Både kamerahus og matchende objektiver er da også mindst lige så dyre som tilsvarende udstyr fra Canon og Nikon. Vi håber, at Sony også fremover vil satse på deres SLT-kameraer med A-fatning, for Alpha99 II er et forrygende godt kamera.

Conclusion