Sony FDR-X1000V

Designet gør Sony kameraet let at sætte på en hjelm. Primitivt menusystem.

af Gearguiden #Kamera #Sony
8.8

Billedvinklen kan stilles om mellem 120 eller 170 grader, og ZEISS-objektivet er i absolut topklasse. Eksponering og farvegengivelse er sikker. Detaljegengivelse og støjreduktion ligger i den pæne ende, men når ikke de bedste i klassen. Farverne er dog rigtig fine. Vi kan godt lide, at kameraet kan monteres via stativgevindet i bunden uden at bruge undervandshus. Der følger dog et undervandshus med, hvor du kan montere forskellige mounts. Batteriet kan tages ud. Det vil sige, at du kan have en håndfuld med og skifte undervejs. Det svageste punkt er betjeningen. Menusystemet og displayteksten er ulogisk og primitiv, og det er også upraktisk, at microSD-kortet kan sættes forkert i, så kameraet ikke fungerer. Vi har også haft lejlighed til at prøve X1000VR-versionen. Her medfølger et armbånd med en lcd-skærm, og via bluetooth kan du se og styre optagelsen undervejs. Det er langt mere praktisk end at styre kameraet fra en smartphone og så nyttigt, at det absolut er merprisen på 800 kroner værd.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Fin skarphed i hele billedfladen takket være det gode ZEISS-objektiv, men opløsningen er lav.

Specifikationer

Mærke
Sony
Mio. pixels
8,8
Billeder/sekund
10