Vuze XR

Israelske VUZE har med XR-modellen lavet et ret opsigtsvækkende kamera, idet du med et tryk på en knap kan flippe de to kameraer ud, så de ligner to stirrende øjne.

af Gearguiden #Kamera #Vuze
8.6

Israelske VUZE har med XR-modellen lavet et ret opsigtsvækkende kamera, idet du med et tryk på en knap kan flippe de to kameraer ud, så de ligner to stirrende øjne. I den position optager det i 180 grader. Når de to kameraer er klappet ind, arbejder kameraet med 360 grader som de øvrige i klassen. XR kan optage video i både 4K og 5,7K med en udmærket billedkvalitet. Desværre følger brugervenligheden ikke med. Der er en afbryderknap, der også skifter mellem foto og video, en knap til wi-fi og en optageknap. Alt andet skal indstilles via den ikke specielt brugervenlige app VUZE XR Human Eyes, hvor du dog kan redigere dine videoer i stil med Insta360 – fx ændre vinkel midt i optagelserne. Underligt nok er det ikke muligt at dele direkte til YouTube, men fx til Facebook og Instagram. Alternativt skal du uploade via din computer og programmet VuzeVRStudio, som er håbløst med få redigeringsmuligheder. Kameraet forhandles ikke i Norden, så du skal købe det online.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Innovativt design med mulighed for 3D-optagelser. Fin billedkvalitet og mulighed for raw-fotos.
App og betjening savner brugervenlighed. Sluger meget strøm. Høj pris.

Specifikationer

Mærke
Vuze