Canon EF 50mm F1.8 STM

Et 50 mm F1.8 er tre en halv gange mere lysstærkt end et 18-55 mm kit­objektiv er på 50 mm-indstillingen.

af Gearguiden #Objektiver #Canon
8.8

Et 50 mm F1.8 er tre en halv gange mere lysstærkt end et 18-55 mm kit­objektiv er på 50 mm-indstillingen. Det betyder, at du kan skyde på fx ISO 400 i stedet for ISO 4000. Samtidig giver det dig adgang til en snæver dybdeskarphed. Mekanisk er Canons nye 50 mm F1.8 et klart skridt frem i forhold til forgængeren. Her er kommet metalfatning og en større fokusring. Det har fået lydløs fokusmotor, og man kan finjusteres fokus manuelt efter autofokuseringen. På fuld blænde er der kraftig vignettering, der fortager sig på F2.8 og er væk på F4.0. Der er ingen fortegning. Skarpheden er i orden på store blænder, og mellem F4.0 og F16 er billedkvaliteten ganske enkelt topklasse. Canons 50 mm F1.8 kan også bruges på full-frame, og det kan blive dit for under 1000 kroner. Det har dog stadig ikke helt samme pondus som Nikons tilsvarende, der har bredere fokusring og er udstyret med afstandsskala.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Med Canon EF 50mm F1.8 STM får du et lysstærkt objektiv på F1.8 for kun 975 kroner. Det er fx perfekt til portrætter, hvor du gerne vil have en smuk, uskarp baggrund. Der er vignettering på fuld blænde, og i forhold til ærkerivalen Nikons tilsvarende 50 mm mangler der afstandsskala og pondus.

Specifikationer

Mærke
Canon