highres-lens-1-6_1462898319

Canon EF-M 28mm F 3.5 Macro IS STM

Lys i makroobjektivet

af Gearguiden #Objektiver #Canon
8.6

Canons spejlløse M-serie har fået sit første makroobjektiv, som samtidig er verdens første med indbygget LED-lys. Yderst omkring objektivet sidder to halvcirkelformede lamper med LED-dioder. Lyset har to styrker, og venstre eller højre lys kan bruges separat, så man kan skabe en kreativ lyslægning i makrobillederne. Det indbyggede lys har den fordel, at man fx kan oplyse de skygger, som man ofte uforvarende kan kaste på motivet, når man skyder makro. Canons lys er godt, men det er bedst i gråvejr. Skarpheden er godkendt, men matcher ikke Canons professionelle L-objektiver. Ved maksimal blænde ses en smule vignettering, og objektivets autofokus arbejder en anelse langsomt. Objektivet har almindelig makro, der gengiver motivet i 1:1 samt en supermakro, hvor man får 1,2x forstørrelse. Ved supermakro er nærgrænsen 9,3 mm, hvilket er en god arbejdsafstand.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Objektivet er verdens første makrooptik med indbygget LED-lys, men kan ikke hamle op med solen. Det kan til gengæld gøre en ringblitz overflødig.
Canons nye objektiv er lydløst, men hurtigt er det ikke. Autofokussen tager sig god tid, og en større maksimal blænde ville også være en hjælp.

Specifikationer

Mærke
Canon