Canon EF-S 24mm F2.8 STM

Dette superkompakte objektiv til Canon-spejlreflekser med APS-C-sensor er både billigt og lyssærkt, men vi føler os ikke helt overbeviste om, hvem der for alvor vil få glæde af det.

af Gearguiden #Objektiver #Canon
8.5

De superkompakte optikker kaldes populært pandekageobjektiver, og for snart tre år siden kom Canon med et på 40 mm til full-frame. Det følges nu op af et 24 mm specielt beregnet til EOS-kameraer med APS-C-sensor, hvor det svarer til 38 mm. Det er mekanisk velkonstrueret og har en glimrende nærgrænse på kun 16 cm. Objektivet har STM-autofokus, der sikrer en mere glidende fokus, og er specielt velegnet til video. Skarpheden er god fra F2.8 og stiger støt ved nedblænding til F8.0 både i billedmidten og i kanterne. Der er en del vignettering på fuld blænde, der dog er næsten væk fra F4.0. På disse punkter adskiller objektivet sig ikke nævneværdigt fra kitoptikken EF-S 18-55mm STM, som EF-S 24mm typisk vil erstatte. Man får selvfølgelig en større lysstyrke med de F2.8, men der er ingen optisk billedstabilisering, og man kommer let til at savne et zoomområde, når man er begrænset til 38 mm. Det faste objektiv er heller ikke bedre på skarpheden, men giver derimod færre indre reflekser i modlys.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Der er umiddelbart tale om et fint, lille objektiv til en god pris, men hvad skal vi med det? Hvis størrelse og vægt er afgørende, er systemkameraerne det rette valg, og billedkvaliteten er ikke bedre end på Canons kitobjektiv. Det største plus er den høje lysstyrke og lave pris.

Specifikationer

Mærke
Canon