Laowa 24mm F14 Probe Lens

Helt unik, vandtæt og uden direkte konkurrence. Lækker forarbejdning og kraftigt LED-lys. Svær at få veleksponerede, skarpe skud med. Ingen autofokus og kræver stativ til det meste. Dyr.

af Gearguiden #Objektiver #Laowa
7.0

Meget kan man sige om Laowa, men de laver ikke metervarer til menigmand. Sidste år anmeldte vi deres ekstreme og helt specielle vidvinkel på 9 mm, og nu er turen kommet til denne makrooptik, der får vidvinklen til at virke helt normal.
Brændvidden på 24mm er i sig selv ret speciel. Der er nemlig tale om noget så sjældent som en makrovidvinkel. Det betyder, at du kan komme helt tæt på fx insekter og samtidig have dyrets miljø og baggrund med i billedet og i fokus. Væk er altså den lækre, komplet uskarpe baggrund og det kompakte perspektiv, vi elsker ved makro.
Men det er slet ikke det mest besynderlige. Laowas optik er nemlig 40 cm lang, vandtæt og udstyret med lys ved frontlinsen. Det skal drives af en ekstern powerbank, der ikke følger med, men så kan du også stikke optikken ind i hvepsebo, ned i akvarier og andre svært fremkommelige steder uden selv at stikke snuden for tæt på.
Største blændeåbning er F14, så optikken kræver masser af lys, og selv med de indbyggede LED-dioder er billederne svære at få veleksponerede, og detaljegraden er ikke særligt imponerende. Til særlige videooptagelser i frøperspektiv har optikken dog en vis berettigelse for den tålmodige.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Til særlige videooptagelser i frøperspektiv har optikken dog en vis berettigelse for den tålmodige.

Specifikationer

Mærke
Laowa