anm_nikon8-15_01

Nikon AF-S NIKKOR Fisheye 8-15mm ED F3.5-4.5E

Ekstrem zoom til Nikon

af Gearguiden #Objektiver #Nikon
8.7

Dette nye zoomobjektiv er især velegnet til Nikons full-frame-kameraer, hvor det på 8 mm-indstillingen giver dig et cirkelformet fiskeøje-billede med en billedvinkel på 180 grader hele vejen rundt. På 15 mm får du et unægtelig lidt mere anvendeligt, rektangulært fiskeøjebillede, der fylder billedfladen helt ud og byder på 180 grader diagonal billedvinkel. På begge indstillinger er dybdeskarpheden ekstrem, ikke mindst når du blænder maksimalt ned til F29.

Det nye zoomobjektiv er af god mekanisk kvalitet, og ikke mindst konstruktionen af modlysblænde og dæksel mere end antyder, at Nikon har skelet kraftigt til Canons tilsvarende zoom, EF 8-15mm F4.0L Fisheye USM.

Skarpheden er fin helt ud i kanten, og der er kun beskeden vignettering. Autofokussen var lidt langsom, da vi testede objektivet på vores D810, men det er kun et problem, hvis du skal bruge din fiskeøjezoom til sport og action. Til landskaber, indretning, kunstfoto og meget andet virker den fint.

Til APS-C-kameraer er du bedre tjent med Nikons gamle, faste 10,5 mm formatfyldende fiskeøjeobjektiv, AF DX Fisheye-NIKKOR 10,5mm F2.8 G ED, til den halve pris.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Rigtig god dybdeskarphed og fin billedkvalitet. Zoomen giver helt nye billedmuligheder.
Autofokussen er overraskende langsom, hvilket betyder, at objektivet er uegnet til sport og action.

Specifikationer

Mærke
Nikon