Panasonic Leica DG Summilux 12mm F1.4 ASPH

Skarp og seriøs

af Gearguiden #Objektiver #Panasonic
8.7

Panasonic er den første producent af systemkameraer, som nu kan tilbyde et af de professionelle fotografers foretrukne objektiver, nemlig en lysstærk optik svarende til 24 mm og blænde F1.4. Og den er rigtig god. Mekanisk er objektivet, der er udviklet i samarbejde med tyske Leica, i robust metal med perfekt glidende fokus- og blænderinge, og optisk leverer det varen allerede fra fuld blænde. Der er ingen fortegning og kun svag vignettering, selv med kameraets kompensation slået fra. Allerede fra blænde F2.0 er skarpheden fremragende. Den topper ved F5.6 og falder først mærkbart ved F11.

Karakteren trækkes ned af en ensartet rund modlysblænde, der kun har en dybde på 11 mm og derfor kun har begrænset effekt, samt af en meget høj pris. Der findes tilsvarende objektiver til full-frame, som har en meget mere kompliceret konstruktion til stort set samme pris. Det nye objektiv understreger dog, at Panasonic mener det alvorligt og bakker op om selv de mest krævende entusiaster.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Mekanisk og optisk topklasse.
Lille modlysblænde og høj pris.

Specifikationer

Mærke
Panasonic