Samyang AF 85mm F1.4 EF

God pris for et lysstærkt og let portrætobjektiv med autofokus. Flot bokeh og pænt design. Ingen optisk billedstabilisering. Autofokus er ikke specielt hurtig, og skarpheden kunne være bedre.

#Objektiver #Samyang
8.5

Med dette lysstærke og veldesignede portrætobjektiv får man meget for pengene, og det er et godt alternativ til Canons tilsvarende objektiv, der koster mere end dobbelt så meget. Samyangs model har autofokus, og vægt og dimensioner er holdt nede, så det er lettere at have med. Optikken vejer 485 gram mod 950 gram hos konkurrenten. Det har ikke billedstabilisering, hvilket ellers kan være en stor hjælp, når lysforholdene tvinger lukkertiden op.
Objektivet er udstyret med en lydsvag fokusmotor, der reagerer præcist, men ikke er helt så hurtig som hos originalen. Når det gælder billedkvalitet, er Samyang heller ikke på niveau med originalen. Der er tydelig vignettering på de største blændeåbninger, som først er helt væk omkring blænde F7.1. Skarpheden er ikke imponerende på F1.4, men på F2.0 og F2.8 kan man skyde fine portrætter med en flot baggrundssløring. Der er en del uskarphed i kanterne helt op til blænde F8.0. Mindste blænde hos Samyang er F16, mens du kan vælge F22 hos Canon. Konklusionen bliver, at Samyangs 85 mm er et fint alternativ til originalen til en god pris, men man må give køb på en del.

Konklusion

Konklusionen bliver, at Samyangs 85 mm er et fint alternativ til originalen til en god pris, men man må give køb på en del.

Specifikationer

Mærke
Samyang