Sigma 150-600mm F5.0-6.3 DG OS HSM S – til Canon

Mekanisk er dette objektiv helt suverænt.

af Gearguiden #Objektiver #Sigma
8.2

Sigma har to objektiver i dette spændende område, C og S. De er ret forskellige. Denne sportsversion er opbygget med blandt andet to FLD og tre SLD-linser med særlig lav spredning. Dertil kommer, at sports-versionen er tætnet. Zoom- og fokusringene kører samme vej som på Canons originalobjektiver. Det ekstreme zoomområde giver nogle spændende billedmuligheder, men man betaler prisen ved, at skarpheden nok er fin for et objektiv med dette unikke zoomområde, men at den ikke er på niveau med eksempelvis Canons nye 100-400mm. Vignettering og fortegning er derimod fint under kontrol. En irriterende detalje er, at man for nemt støder hånden mod stativfoden, når man zoomer, fordi den sidder for tæt på objektivets drejeringe. På grund af vægten er stativfoden og et etbenet stativ næsten uundværlig. Autofokus fungerer fint, men kan dog nogle gange stå og søge lidt, før den får fat. Zoomet ud på 600 mm er objektivet 38 cm langt. Dertil kommer den kraftige, medfølgende modlysblænde af metal.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Objektivet giver dig enorme billedmuligheder. Det er dog klassens tungeste og længste objektiv.

Specifikationer

Mærke
Sigma