Sigma 24-70mm F2.8 DG DN Art

Sigmas nye zoom, der dækker en lang række motivtyper i normalområdet, fås med L-fatning til Panasonic, Sigma og Leica, eller E-mount til Sonys full-frame-systemkameraer.

af Gearguiden #Objektiver #Sigma
9.2

Sigmas nye zoomobjektiv, der dækker mange motivtyper i normalområdet, fås med L-fatning til Panasonic, Sigma og Leica, og E-mount til Sonys spejlløse full-frame-systemkameraer. Billedmidten, som er det vigtigste, er knivskarp fra fuld blænde på alle brændvidder. Hjørnerne er fine, men bliver først helt skarpe nedblændet til F5.6, hvor også den meget svage vignettering er helt væk.
Man ser næsten ingen indre reflekser, når man fotograferer op mod solen, trods hele 19 linser. 11 blændelameller bidrager til en flot bokeh. Vi testede på Sony, hvor autofokus var lynhurtig og lydløs. Sonys og Panasonics tilsvarende objektiver er lidt mere elegante i finishen, men optisk og mekanisk er Sigmaen fuldt på højde med originalerne og dermed et tankevækkende alternativ til omkring den halve pris.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Sigma’en er fuldt på højde med originalerne og dermed et tankevækkende alternativ til omkring den halve pris.

Specifikationer

Mærke
Sigma