
Sigma 24-70mm F2.8 DG OS HSM Art
En lille skarp
Sigmas nye 24-70mm F2.8 i Art-serien fås til Canon og Nikon og henvender sig især til full-frame-kameraer. Objektivet er i lækker finish og vejer da også lige godt et kilo. Zoom- og fokusringene kører samme vej som Canon, altså modsat Nikon. I modsætning til originalerne har Sigma-objektivet zoomringen yderst. Autofokus er lynhurtig og lydløs. Zoomobjektivet har optisk billedstabilisering. Alligevel er det fem cm kortere end Nikons nye AF-S NIKKOR 24-70mm F2.8E ED VR, der også har billedstabilisering, og endda en anelse kortere end Canons tilsvarende, der ikke har.
På 24 mm er optikken skarp i midten allerede fra F2.8, mens hjørnerne bliver skarpere ved nedblænding uden at blive rigtigt skarpe. I 35-70 mm-området er skarpheden allerede fra fuld blænde imponerende over hele billedfladen. Der er synlig vignettering på 24 mm indtil blænde F5.6, hvilket er mere end på Nikons, men mindre end på Canons tilsvarende. Fortegning er flot under kontrol.
Zoomobjektivet leveres med taske og modlysblænde og er henholdsvis 3000 og 5000 kroner billigere end Canons og Nikons originalzoomer, hvilket gør Sigmas optik til et stærkt alternativ til en meget fin pris.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Billedstabilisering, hurtig autofokus og fremragende billedkvalitet på 35 mm og derover.
På 24 mm er det kun billedmidten, der bliver helt skarp. Kun til Canon og Nikon.
Specifikationer
- Mærke
- Sigma