Sigma 35mm F1.2 DG DN Art

Som de første har Sigma lavet 35 mm til Sony full-frame med en ekstrem lysstyrke på F1.2.

af Gearguiden #Objektiver #Sigma
9.0

Som de første har Sigma lavet 35 mm til Sony full-frame med en ekstrem lysstyrke på F1.2. Det betyder, at man kan lave smukt isolerede portrætter i fuld figur på en kraftigt sløret baggrund samt landskaber, hvor man kan have fokus på blade i forgrunden, mens resten af skoven ligger smuk og utydelig bagved. Hele 11 blændelameller sikrer flotte runde sløringer af lys i baggrunden. Kvaliteten af billederne er upåklagelig, og selv på F1.2 tegner optikken skarpt i midten. Vores optagelser ved mindre blændeåbninger gav en overbevisende skarphed igennem hele motivet med størst effekt på F11.

Objektivet vejer intet mindre end 1090 gram og er suverænt forarbejdet. Den lækre blændering klikker på den helt rigtige måde og kan slås fra, når man optager video. Der er en programmérbar knap på siden, og Sigmas 35 mm arbejder perfekt sammen med den hurtige fokus i modeller som A7R IV, som vi har testet på.

De 17 linser forstærker reflekser fra solen i visse situationer, og kan man nøjes med F1.8, er det værd at overveje den lille og lækre fra Sony selv til den halve pris.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Kvaliteten af billederne er upåklagelig, og selv på F1.2 tegner optikken skarpt i midten.

Specifikationer

Mærke
Sigma