Sigma 50mm F1.4 DG Art

De optiske kvaliteter er forrygende gode, og man kan sagtens skyde på fuld blændeåbning og alligevel få pivskarpe skud. Objektivet stiller dog krav til dit spejlrefleks.

af Gearguiden #Objektiver #Sigma
9.0

Vores forhåbninger til Sigmas nye Art-optik var tårnhøje, så vi testede det straks på fuld blændeåbning. Desværre var alle skud ikke knivskarpe, og vi fandt hurtigt ud af, at testeksemplaret havde en tendens til bagfokus. Da autofokus blev tunet via AF-mikrojustering i kameraets menu, kom smilet til gengæld frem. Billederne er overraskende skarpe på selv F1.4 i en grad, så Canons tilsvarende bliver sendt i skammekrogen. Skarpheden falder i kanterne på full-frame, når man skyder på F1.4, men det er normalt, og alt står pivskarpt på F5.6. Fortegningen er imponerende lav, og selv om der er tydelig vignettering på F1.4, er det absolut i den pæne ende, og den er væk på F2.8. Baggrundssløringen er virkelig lækker, så der er optimale betingelser for at få portrætter med skarpe øjne og flot isolering af en forstyrrende baggrund. Autofokus er både hurtig og lydløs, og den er generelt også præcis nok. Det var kun, når vi skød på F1.4 tæt på optikkens nærgrænse, at vi ind imellem fik et par uskarpe skud.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Sigmas nye portrætoptik er solidt og lækkert bygget. Det får vores varme anbefaling med det vigtige forbehold, at dit kamera bør kunne fintune autofokus. Er det i orden, så forkæles du med en imponerende skarphed, lav fortegning og flot bokeh til en stærk pris.

Specifikationer

Mærke
Sigma