anm_sony100-400_01

Sony FE 100-400mm F4.5-5.6 GM OSS

Potent Alpha-han

af Gearguiden #Objektiver #Sony
8.8

Objektivet her har den hidtil kraftigste tele fra Sony til full-frame-kameraerne i Alpha7-serien og Alpha9. Prisen er forholdsvis høj, men Sonys nye objektiv er dog også i topklasse. Allerede fra fuld blænde er der fornem skarphed over hele billedfladen. Desuden er der ingen synlig vignettering og kun en anelse pudefortegning omkring 200 mm. Også autofokussen er i topklasse. Vi tog 91 billeder af en bil med Alpha9 i løbet af godt fire sekunder, hvor zoomen var indstillet på 400 mm. Bilen kørte direkte mod kameraet med 90 km/t. Imponerende nok blev samtlige billeder skarpe.

GM-betegnelsen i produktnavnet indikerer, at der blandt andet er satset på en smuk bokeh – altså baggrundssløring – fra Sonys side. Det er dog svært at se forskel i forhold til fx Canons tilsvarende objektiv. OSS fortæller, at der er optisk billedstabilisering, og den tager godt fat. Mekanisk er objektivet af rigtig fin kvalitet. Konstruktionen til at afmontere stativfoden kunne dog være lavet smartere. Kun den nederste del af foden kan tages af, og det er tilmed besværligt.

Når du har glemt, hvor mange penge du lagde, bliver du rigtigt glad for denne fremragende telezoom til de store Alphaer.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Der er stort set ikke en finger at sætte på billedkvaliteten, og autofokus er fremragende.
Prisen er pebret, og stativfoden burde være mere praktisk konstrueret.

Specifikationer

Mærke
Sony