Tamron SP 150-600mm F5.0-6.3 Di VC USD – til Canon

På niveau med Sigmas dyrere 150-600mm S.

af Gearguiden #Objektiver #Tamron
8.4

Trods sit ekstreme zoomområde, er Tamrons 150-600mm et meget omgængeligt objektiv at arbejde med. Vægt og størrelse er til at have med at gøre, overfladen i kunststof er behagelig at røre ved i frostvejr, og stativskoen er stor nok til, at den ikke sidder i vejen, når du zoomer. Fokusringen kører som hos Canon, men desværre kører zoomringen modsat. Knapperne på siden af objektivet fungerer, men virker skrøbelige. Der er dog fem års garanti på objektivet. Vi kunne godt have ønsket os en bedre nærgrænse end 2,7 meter, selv om den side af sagen kan klares med en mellemring. Når det er sagt, leverer Tamron en fin billedkvalitet, hvor især 200 til 500 mm på fuld blænde imponerer. Nedblændet til F8.0 spiller Tamron næsten lige op med Canons 100-400mm. Der er svag pudefortegning over hele zoomområdet, der ses på nogle motiver, mens der er godt styr på vignetteringen.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Skepsis er ofte på sin plads, når ekstreme objektiver fås til lave priser, men denne optik gør det rigtig godt.

Specifikationer

Mærke
Tamron