Brother DCP-J4120DW

A3 og wi-fi til spotpris.

af Gearguiden #Printere #Brother
8.2

For langt under 1000 kroner får man her en multiprinter, der udskriver i A3, har wi-fi med adgang til skyen og meget mere. Vi forventede ikke det store af udskrifterne fra denne multiprinter, der blot er 48 cm bred, men alligevel kan spytte fotos ud i A3. Da printeren har wi-fi, kan man let udskrive uden kabler – både fra pc og smart­phone, og det er nemt at sætte printeren op via den berøringsfølsomme skærm. Printeren bruger kun fire separate blækpatroner. Alligevel er udskrifterne flotte. De er skarpe og uden synlige korn, medmindre man går helt tæt på. Kontrast og detaljer er dog ikke helt så fine som hos de bedste konkurrenter, men hos dem må man nøjes med print i A4 eller betale mere for at få fotos ud i A3. Gråtoner er for gyldne, så sort af og til virker brunlig. Det ser man i testprint, men det bemærkes sjældent i almindelige farvefotos, der bare fremstår lidt til den varme side.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Vi er imponerede over, hvor meget man får med denne model – fx print i A3. Billederne har god skarphed.

Specifikationer

Mærke
Brother