HP Envy 7640

Hurtig opstart og fax. Fin menu og skærm

af Gearguiden #Printere #HP
6.0

Trods et par uklarheder under installationen havde vi maskinen oppe at køre trådløst efter 22 minutter. Det er meget pænt. En smart detalje er, at man kan få printeren til selv at bestille nye blækpatronerfra HP, når den er ved at løbe tør. Den berøringsfølsomme skærm er på 3,5 tommer, knapperne har en god størrelse, og menuen er velstruktureret. Maskinen er en af de få på markedet, der kan faxe, men bemærk, at printeren kun har to blækpatroner – sort og farve. Det er et minus, for hvis du løber tør for gult, skal du altså udskifte patronen, selv om der er cyan og magenta til mange sider endnu. Den lave karakter for billedkvalitet skyldes især, at maskinen ikke kan gengive sort ordentligt. Sort bliver mørkegrå, og kontrasten er derfor lav, hvilket er med til at give en for tam farvemætning. Detaljegengivelsen er dog god. Det er nemt at lægge papir i, men selve papirtransporten kører ustabilt. Almindeligt A4-papir gav ingen problemer, mens blankt HP Professional Inkjet Paper og til tider også HP Premium Glossy satte sig fast.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Fotoprint bliver aldrig rigtig gode, og papirtransport er ringe. ENVY 7640 er mere oplagt som kontormaskine.

Specifikationer

Mærke
HP