anm_pse15_01

Adobe Photoshop Elements 15

Det nye Elements satser på hel- og halvautomatiske funktioner, der skal gøre livet sjovere for familiefotografen. Entusiastdelen simrer på lavt blus.

af Gearguiden #Programmer #Adobe
9.0

klarer paragrafferne, hvis dem, du fotograferer, ikke smiler nok, eller hvis deres øjne sidder for langt fra hinanden. Funktionen Adjust Facial Feature gør det nemlig nemt at justere mimik og udseende af øjne, næse og mund i Editor-delen i den nye version af Elements. Etikken skal vi ikke gå ind i her, men nøjes med at konstatere, at funktionen virker særdeles godt. Vi er også glade for effekten Speed Pan, hvor man nemt kan lave bevægelsessløring i dele af et actionfoto, hvor alt er frosset. Bortset fra det byder 15’eren ikke på meget nyt til entusiasterne. Der er intet nyt i værktøjskassen, og ingen af de lækre funktioner fra Photoshop CC, som fx Tone Curve eller HSL/Grayscale, er låst op i Elements’ Camera Raw-del. Elements bevæger sig langsomt, men sikkert fra at være en neddroslet Photoshop til at blive et familieprogram med de hel- og halvautomatiske billedbehandlingsfunktioner, som Adobe mener vil gøre det sjovere og nemmere at holde styr på billedarkivet og få mere ud af billederne. For at bidrage til det er der kommet nye guidede funktioner til, og så er Elements 15 blevet kompatibelt med berøringsfølsomme skærme. Hvis du fornemmer en mild skuffelse over udviklingen, undrer det måske, at vi kan give en så flot en karakter. Det kan vi, fordi Elements stadig er et forrygende program. For en yderst rimelig pris får du her alle grundlæggende værktøjer fra Photoshop CC. Brugervenligheden er høj, værktøjerne kører med en afslappet præcision og nøjagtighed, man først for alvor sætter pris på, når man har prøvet at arbejde med konkurrenterne. Elements fås på tjekkisk og svensk, men stadig ikke på dansk.

Elements er også i version 15 opbygget i billedbehandlingsdelen, der består af de tre brugerflader Quick, Guided og Expert. Expert-delen er fortsat bygget op som den klassiske Photoshop med næsten alle de grundlæggende værktøjer og mulighed for at arbejde i såvel lag, masker justeringslag og tilmed et væld af effekter og grafik, som faktisk giver Elements nogle muligheder, som storebror ikke har. Quick reducerer antallet af værktøjer drastisk, men gør det til gengæld mere overskueligt for begynderen. Guided viser justering af lys, farve og kontraster. Du vælger effekten på et link, der viser før- og efter-effekten, og så bliver du ellers kørt igennem en række punkter for at opnå det endelige resultat. Guided kræver gode engelskkundskaber. Organizer-delen, der bruges til at holde styr på billedsamlingen, er opbygget som tidligere med den forskel, at der nu er automatisk motivgenkendelse. Den virker bedst på typiske familiebilleder og kan genkende ansigter tæt på samt solnedgange. Men det tager tid, og specielt præcist er det ikke. Landskaber og miljøer forvirrer Organizer, så indtil videre vil vi fortsætte med at tilføje tags og keywords manuelt.

Nogle vil måske sætte pris på, at man fortsat kan købe Elements i æske med en installations-dvd. Hvis du også optager video, så overvej pakken til 1162 kroner, hvor du både får Photoshop Elements og det glimrende videoredigeringsprogram Premiere Elements 15.

 

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Elements er stadig det bedste billedbehandlingsprogram til under 1000 kroner på markedet. Fantastiske muligheder for at styre mimik.
I version 15 tager Elements endnu et lille skridt væk fra entusiasten og hen mod familiefotografen. Nyttige funktioner i Photoshop CC mangler stadig.

Specifikationer

Mærke
Adobe