Corel AfterShot Pro 2

Vi er spændte på, hvad det billigste program i flokken kan. Corel lover endda bemærkelsesværdig høj hastighed i sin raw-konvertering.

af Gearguiden #Programmer #Corel
8.5

Vi er spændte på, hvad det billigste program i flokken kan. Corel lover endda bemærkelsesværdig høj hastighed i sin raw-konvertering. Samtidig er prisen snittet ned til 424 kroner mod 500 kroner, da programmet kom på gaden. Brugerfladen består af et behageligt stort vindue til det raw-billede, man redigerer, så man tydeligt kan se alle detaljer. Det er en styrke, at man har mulighed for at billedbehandle nondestruktivt i en masterversion, så man er sikker på, at originalen bevares. Der er god fart på, når man arbejder i programmet, og samtidig er det nemt og intuitivt, hvad enten man justerer via Presets eller bruger skyde­knapperne under Basic Adjustments, selv om man behandler tunge raw-filer. Programmet har mange stærke funktioner, heriblandt en udbygget funktion til støjfjerning, mulighed for at lave eksponeringskompensation med ét klik og rette forskellige former for objektivfejl. En anden smart mulighed er, at man kan spejle et billede med et klik. Man kan eksportere i 8- eller 16-bit tiff og som jpeg.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Intuitivt at bruge, og man får hurtigt brugbare resultater med de mange avancerede redskaber.

Specifikationer

Mærke
Corel