Topaz Labs Clarity

Denne plug-in tilbyder unikke funktioner til at øge kontrasten. Prisen er lav, så der mangler blot én finesse.

af Gearguiden #Programmer #Topaz
8.9

Nyheden Clarity har den helt store styrke, at man kan øge forskellige typer af kontrast særskilt. Skydeknappen Micro Contrast tager sig fx af at fremhæve forskellene i de mindre detaljer, mens Low Contrast klarer de specifikke områder i billedet, hvor kontrasten er lav. Desuden benyttes der smarte algoritmer, så man slipper for de grimme lysende overgange kendt som haloer. Systemet fungerer rigtigt godt, og man kan nemt give sine billeder mere klarhed eller fremhæve strukturer, så motiverne bliver langt mere nærværende. En anden styrke er, at du kan justere farvebalance, mætning og lysstyrke i udvalgte farveområder og dermed give himlen en flottere dybblå farve eller få mere spræl i efterårets nuancer. Det minder meget om fx Lightrooms HSL-funktion og fungerer lige så godt. Der er også avancerede masker, så man nemt kan styre, hvad der skal have tilført en bestemt justering af kontrast eller farve. Maskerne er langt over Elements’ niveau, og det eneste minus er, at man ikke kan arbejde med lag.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Man kan hurtigt få langt flottere kontrast, klarhed og farver i sine fotos med denne plug-in, der bør tjekkes af alle, der især elsker landskabsfotos. Vi er også imponerede over de avancerede funktioner til at arbejde med masker, så det er kun manglen på lag, der trækker ned.

Specifikationer

Mærke
Topaz