Topaz ReMask 5.0.1

Nem fritlægning

#Programmer #Topaz
8.1

ReMask fra Topaz er et program til at markere og fritlægge dele af et billede. Så kan man eksempelvis fjerne en uønsket baggrund eller indsætte en person i et andet billede. Det kan køres som en plug-in til Photoshop eller Elements, hvor den fritlagte del af billedet automatisk åbnes i disse programmer, når det er fritlagt. Det nye i version 5 er, at ReMask desuden kan køres som et selvstændigt program. ReMask fås kun på engelsk, men er meget intuitivt. Det foregår i tre trin. Først markerer man med en blå pensel overgangen mellem det, som skal blive, og baggrunden, der skal fjernes. Derefter kan man så markere med rødt på det i motivet, der skal væk, og endelig med grønt, hvad der skal blive. Det er langt nemmere at bruge end funktionen Juster kant i Photoshop eller Refine Edge i Elements. Til gengæld bliver resultatet heller ikke helt så godt. Specielt kruset hår og blade på blomster og træer volder Topaz problemer. Den pæneste fritlægning får du ved at mestre de nævnte funktioner i Photoshop, men bruger du kun disse funktioner sjældent, eller har du ikke tid til at sætte dig ind det, kan ReMask være en god løsning. Topaz Remask 5.0.1 kan hentes fra topazlabs.com.

Konklusion

Fritlægningen er langt nemmere at udføre her end via funktionerne i Adobes programmer.
Resultatet bliver pænere i Photoshop, når man i en markering bruger funktionen Justér kant.

Specifikationer

Mærke
Topaz