Cullman Concept One 622TC

Drejelåsene fungerer godt, og selv om der er fem led i benene, bliver de meget stabile, når stativet er foldet ud og låst.

af Gearguiden #Stativer #Cullmann
8.9

Concept One-stativet fra Cullmann er et gennemført stativ i rigtig god kvalitet. Der sidder et udmærket hoved på, som har snaplås. Stativet fungerer ligesom de fleste andre modeller i denne klasse ved, at benene kan foldes op omkring hovedet, så det fylder mindst muligt, når det er pakket sammen. Drejelåsene fungerer godt, og selv om der er fem led i benene, bliver de meget stabile, når stativet er foldet ud og låst. Der medfølger en lille pose og en ekstra midtersøjle, som er meget kortere. Med den kan man få stativet helt ned til jorden. Da stativet bliver ret ustabilt med den lange midtersøjle oppe, er det godt, at man kan bytte den ud med en kort midtersøjle, da den vil være et bedre valg i de fleste situationer. Den låsemekanisme, som bestemmer, hvilken vinkel benene skal låses i, er anderledes end på andre i klassen, men den fungerer ret godt. Man trækker en bred fjederpåvirket ring tilbage for at justere stativbenet, og når man slipper igen, låses benet i nærmeste position.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Et rigtig godt og fleksibelt bud på et kompakt stativ i høj kvalitet til en fin pris. Gode lukkermekanismer.

Specifikationer

Mærke
Cullmann