Manfrotto BeFree MKBFRA4-BH

Prisen er rimelig og specifikationerne gode, men da vi tog stativet med på tur, holdt det ikke alt, hvad Manfrotto lover.

af Gearguiden #Stativer #Manfrotto
7.9

BeFree er den italienske producents seneste superkompakte rejsestativ. Med i prisen følger både kuglehoved og en god taske, og hele pakken vejer kun 1,4 kilo. Benene er inddelt i fire sektioner. Benene spændes med snaplåse, og det er bedre end konkurrenternes klemringe. Stativet klappes sammen ved at vippe benene bagover, så fødderne ender oppe ved kuglehovedet, og derfor er den sammenklappede længde kun 40 cm. Udklappet kan benene justeres i to vinkler for at opnå en passende højde. Den maksimale højde er 144 cm.
Benene er af aluminium, og kuglehovedet er primitivt, men velfungerende. Ifølge specifikationerne kan BeFree bære kameraer på op til fire kilo, men det holder ikke i praksis. Vi prøvede stativet med et stort spejlrefleks med telezoom med indbygget stativfod. Det vejede tilsammen 2,9 kilo og balancerede perfekt på stativet. To ud af tre billeder blev uskarpe, fordi udstyret ikke var 100 procent i ro. Med et systemkamera på et halvt kilo fik vi samtlige billeder skarpe.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Manfrotto lover, at BeFree kan bære et kamera på fire kilo. Det kan det også, men det kan ikke holde kameraet i ro, og derfor får det en beskeden karakter. Til lette kameraer og de mindste spejlreflekser med normaloptik er det dog et fint stativ til prisen.

Specifikationer

Mærke
Manfrotto