Manfrotto Befree MKBFRC4-BH

Kuglehovedet er af god kvalitet, men der er kun én justeringsskrue. Det betyder, at man ikke kan låse kuglen og nøjes med at panorere.

af Gearguiden #Stativer #Manfrotto
7.3

Befree er handy og super let, og stativet kommer i en taske, som yder det god beskyttelse. Manfrotto har produceret gode stativer i årevis, men det er ikke til at mærke, når man får Befree i hånden. Låsemekanismen, som bestemmer benenes spredning, er svær at få fat i – især med handsker på. Og når benene spredes, kan de kun låses i to positioner. Benene er lavet i kulfiber, og de virker stive og solide, men lukkemekanismen, som samler de fire led, er ret dårlig, og der er meget slør, selv om de er spændt. Befree er konstrueret, så det ikke kan komme længere ned end 34 cm, medmindre man vender midtersøjlen om. Kuglehovedet er af god kvalitet, men der er kun én justeringsskrue. Det betyder, at man ikke kan låse kuglen og nøjes med at panorere. Manfrotto bruger som vanligt deres eget pladesystem i stedet for Arca Style. Vi håber, at Manfrotto snart sadler om og skifter til den bedre og mere fleksible standard, som benyttes af stort set alle andre seriøse stativ- og hovedproducenter.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Meget let stativ, men det er for ustabilt på grund af dårlige benlåse. Hovedet mangler panoreringsmulighed.

Specifikationer

Mærke
Manfrotto