Filson Camera Field Bag

Lækre materialer og flot design. Lidt plads og ingen polstring på remmen.

af Gearguiden #Tasker #Filson
8.1

Ligesom Billingham er Filson et mærke med en lang historie. Amerikanske Filson har endda rødder helt tilbage til 1897, og mange kender måske især mærket for udstyr til jagt og fiskeri. Filson har dog også en række spændende fototasker på programmet, og Camera Field Bag er en af dem. Der er tale om en meget klassisk skuldertaske produceret i vandtæt oilskin. Der er solide læderstropper og messinglåse. Foran er der to store lommer, og der er to små på siderne. I hovedrummet er der plads til et spejlrefleks, to objektiver og en blitz. I en lille lynlåslomme er der plads til en smart­phone og andre småting. Det store rum er velpolstret, så udstyret ligger trygt og godt, og opdelingen af rummet kan reguleres med indsatser, der monteres med velcro. Skulderremmen er af nylon, men vi savner en polstring, der hvor tasken skal ligge på skulderen. En ikke uvæsentlig detalje, når udstyret skal bæres i længere tid, eksempelvis på storbyferien.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En meget eksklusiv kamerataske, der ligner en almindelig skuldertaske. Prisen er høj i forhold til komforten.

Specifikationer

Mærke
Filson