sirui

Sirui Urban Pro 13

Pænt og diskret design. Hurtig adgang til udstyret. Polstringen måtte gerne være bedre.

af Gearguiden #Tasker #Sirui
8.5

Kinesiske Sirui Urban Pro 13 har testens mest minimalistiske og diskrete design. Rygsækken ligner hverken en fotorygsæk eller en rygsæk til trekking. Overfladematerialet er mat og vandafvisende, så man er ikke bange for at havne midt i en kraftig byge. Separat medfølger der desuden et regnslag. Urban Pro 13 har testens bedste tyverisikring, da låsene skal vrides 90 grader, før lynlåsene kan åbnes. Det er godt tænkt. Det er også fint, at man har nem adgang til udstyret både fra toppen af rygsækken og fra bagsiden. Rygsækkens vægge er flytbare, men de er ikke så velpolstrede. Der er plads til to kamerahuse, tre-fire objektiver og en blitz. I ryggen er der ventilation mellem beskyttelsespuderne, og i bunden finder man et håndtag, hvis man vil bære rygsækken som en taske. En laptop på 13 tommer kan være i et særskilt rum, og i frontlommen kan der samtidig være en lille tablet. På siden kan man fastgøre et lille stativ. Rygsækken fås i farverne sort eller grå.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En elegant og minimalistisk rygsæk, som kan rumme ganske meget udstyr. Lidt flere lommer ville være rart.

Specifikationer

Mærke
Sirui