Apple 10,5″ iPad Pro Wi-Fi 64 GB

Elegant tablet med suveræn ydeevne. Høj pris. Apple Pencil burde følge med.

#Tilbehør #Apple
9.2

Apples Pro-version af den legendariske iPad hører til i den dyre ende, men den er også udstyret med en stor og detaljeret skærm, som måler 21,4 x 16,0 cm. Den er antirefleksbehandlet, hvilket er tydeligt, når man tjekker sine billeder i Lightroom CC. På trods af skærmstørrelsen er iPad Pro klassens letteste, og designet er i top. Processoren er kraftig, og tabletten er generelt hurtig at arbejde med. Vi brugte i alt ti sekunder på at importere seks raw-filer på 20 megabytes hver. Det er meget hurtigt. Eksport af en færdig fil gik også imponerende hurtigt. Desværre er Apple Pencil dyrt tilbehør. Kameraet er identisk med det i iPhone 7, så man kan skyde i meget fin kvalitet i raw-format, når man bruger kameraet i Lightroom. Kombinerer man dette med vellyd fra de fire højttalere og en skærmrespons i særklasse, så har man en arbejdsstation, man helst ikke vil være foruden.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Fungerer suverænt med Lightroom. iPad Pro er lynhurtig, og skærmen er virkelig god.

Specifikationer

Mærke
Apple