ASUS ZenBook Pro Duo UX581GV-H2004R

Denne kraftige laptop-computer er helt sin egen med sine to lækre skærme med høj opløsning.

#Tilbehør #Asus
9.2

Denne kraftige laptop-computer er helt sin egen med sine to lækre skærme med høj opløsning. Den store OLED-skærm på 15,6 tommer har 4K-opløsning, og de 3840 x 1100 punkter på den sekundære skærm leverer en meget fin detaljegengivelse, og betragtningsvinklen er god. Hovedskærmen er PANTONE-valideret inden for det store farverum DCI-P3, og farverne fremstår da også flotte og naturlige. De to skærme supplerer hinanden perfekt, og man kan vælge, om man vil have forskellige ting på dem, eller om fx et billede skal brede sig over begge. Vi kunne fx se instruktionsvideoer på YouTube, mens vi billedbehandlede. Skærmene er endda berøringsfølsomme, og så er det lækkert, at man kan bruge den medfølgende pen til billedbehandling, hvor den sekundære skærm fungerer som tegneplade.

Computeren er lynhurtig, og vi oplevede ingen forsinkelser ved krævende video- og billedredigering. UX581GV findes i flere versioner. Vi testede den med en i7-processor på 2,60 GHz, 16 gigabytes ram og en ssd-harddisk på 512 gigabytes. Prisen kan virke høj, men vil du have et unikt kraftcenter til billedbehandling, får du rigtig meget for pengene.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Prisen for ZenBook Pro Duo UX581GV-H2004R kan virke høj, men vil du have et unikt kraftcenter til billedbehandling, får du rigtig meget for pengene.

Specifikationer

Mærke
Asus