ASUS ZenScreen Touch MB16AMT

Med denne ekstra skærm på 15,6 tommer kan du arbejde på to skærme med din bærbare eller få dine fotos og videoer fra telefonen op i stort format.

af Gearguiden #Tilbehør #Asus
7.9

Med denne ekstra skærm på 15,6 tommer kan du arbejde på to skærme med din bærbare, eller du kan få dine fotos og videoer fra Android-telefoner op i stort format. Skærmen har batteri og højttalere og kobles til andre enheder via USB-C eller HDMI.
Det fungerer fint med en bærbar, hvor man fx kan udvide Lightrooms brugerflade, så menuer med mere er på den ene skærm og billedet på den anden. Skærmen har touch-funktion, så man kan trykke for at zoome ind i et billede og meget andet.
Det var dog ikke helt smertefrit at bruge en Android-telefon med skærmen. Nogle telefoner kan kobles til skærmen uden videre, mens man på andre skal installere to apps, som ikke er helt nemme at få til at spille med ZenScreen. Når der er hul igennem, kan man styre telefonen fra MB16AMT, men vender man telefonen i bredformat, følger berøringsfølsomheden ikke med. Det betyder, at man skal swipe til siderne for at bevæge skærmbilledet op eller ned, hvilket er helt skørt.
Man kan også koble den til et kamera via HDMI, men der medfølger ikke et egnet kabel. Kvalitetsmæssigt er Full HD-skærmen på niveau med en skærm på en bærbar i mellemklassen.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Fungerer fint som ekstra skærm til den bærbare, men den spiller ikke så godt sammen med telefoner, hvor den dog kan fungere fint til at vise film på.

Specifikationer

Mærke
Asus