Braun Starline Slim Circular PL

Fin kvalitet til testens laveste pris. Filteret bider sig nemt fast i objektivet.

af Gearguiden #Tilbehør #Braun
8.4

Braun har to fortrin. For det første er det et af markedets mest slanke pol-filtre, hvilket vil sige, at risikoen for vignettering med vidvinkelobjektiver er minimal. Braun kalder filteret Slim, men rent faktisk er det kun en halv millimeter slankere end de fleste konkurrenter. Det andet fortrin er prisen, der er særdeles attraktiv. Den opgivne pris er for filteret med et gevind på 77 mm, så kan du nøjes med mindre, er det endnu billigere. Pol-filteret har et meget svagt blåstik. Filteret er nemt at skrue på, men da rammen er af aluminium, kan det være svært at få af igen. Når det sidder på, er det dejlig nemt at bruge, fordi det er let at dreje, men stadig stramt nok til, at det holder sin indstilling. Modsat de fleste andre filtre kommer dette ikke i en æske, der er nem at have med i fototasken. Du skal altså have fat i en separat filtertaske.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Kan du leve med svagt blåstik, og at filteret er svært at få af objektivet, får du et godt filter til en rimelig pris.

Specifikationer

Mærke
Braun