Canon Speedlite 470EX-AI
Vellykket nytænkning med motoriseret hoved gør 470EX-AI til en meget attraktiv blitz. Vi savner et ravfarvet filter til at blande lys fra blitz og glødelamper.
Denne nye Canon-blitz kan noget, som ingen andre kan. Når du aktiverer Ai-automatikken, drejer det motoriserede hoved sig hurtigt og automatisk op mod loftet og afgiver et lysglimt. Det bruges til at måle, om forholdene er til indirekte blitz, og er de det, er det bare at skyde løs. Men ikke nok med det. Vælger du så at skifte fra bredformat til højformat eller omvendt, så drejer blitzhovedet sig igen automatisk, så det fortsat peger op i loftet, i stedet for at du skal gøre det selv. Det er praktisk, det virker, det ser rigtig godt ud, og ingen anden blitz kan det. Den kan bruges på alle EOS-kameraer, men desværre virker Ai-teknikken kun fuldt ud på EOS-kameraer produceret efter andet kvartal 2017 og fra EOS 800D og op. De har en nyudviklet algoritme på afstandsmåleren. Vi kan ikke få oplyst, om en firmwareopgradering vil kunne gøre ældre kameraer kompatible. Flasheksponeringen er god og præcis som på Canons øvrige blitz. Som navnet indikerer, er 470EX Ai ikke integreret i Canons radiostyrede flashsystem. Den er til de opgaver, hvor du kun bruger en enkelt kameramonteret blitz, men det klarer den til gengæld også rigtig godt. 470EX-AI afløser ingen anden blitz. Alle hidtidige modeller fortsætter. Taske, fod og bouncer medfølger.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Speedlite 470EX-AI er til de opgaver, hvor du kun bruger en enkelt kameramonteret blitz, men det klarer den til gengæld også rigtig godt.
Specifikationer
- Mærke
- Canon