DJI OSMO

Som en hybrid mellem en selfiestang og en drone er OSMO et anderledes videokamera.

af Gearguiden #Tilbehør #DJI
9.0

Som en hybrid mellem en selfiestang og en drone er OSMO et anderledes videokamera. Med flydende ophæng, der stabiliserer i tre plan, får man optagelser i op til 4K, der er meget glidende og harmoniske, fordi ens bevægelser bliver udlignet, som man kender det fra kameradroner og professionelle film. Selv når man går, cykler eller spiller tennis, som vi også prøvede, bliver videooptagelserne meget roligere end med videokameraer som fx GoPro.
Telefonen og DJI’s app fungerer som god søger og til diverse indstillinger, og videokvaliteten er rigtig god. På håndtaget sidder et smart joystick, der kan styre kameraets bevægelser. Fotokvaliteten er med en lille sensor og 12,0 mio. pixels middelmådig, men en smart funktion automatiserer panoramaoptagelser i op til 360 grader og gør det muligt at lave timelapse.
Konstruktion og materialer er i top, men mikrofonen er svag. Batteriet holder til en times flydende optagelser.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Glimrende, glidende video og lækker finish.
Kræver ekstern mikrofon for ordentlig lyd.

Specifikationer

Mærke
DJI