Feiyu Tech AK4500

Med AK4500 får du ikke kun en professionel gimbal, der sikrer rolige videooptagelser.

#Tilbehør #Feiyu Tech
8.8

Med AK4500 får du ikke kun en professionel gimbal, der sikrer rolige videooptagelser. Den er nemlig fyldt med overraskende finesser. Det gælder ikke mindst det ekstra greb, som fx hjælper til at lave stabiliserede optagelser i jordhøjde. Afmonteret kan grebet også bruges som en bevægelsesfølsom fjernbetjening, hvor du kan ændre kameravinkel ved at bevæge grebet. Det fungerer overraskende godt – også helt ud på ti meter. Du kan også montere din smartphone på det trådløse greb, så du kan se og styre optagelserne via Fei­yus app til telefonen. Desuden medfølger et fokushjul, som gør det muligt at skifte fokus uden at røre objektivet, hvilket er en stor fordel, når du filmer. Via den berøringsfølsomme skærm lige over håndtaget kan du justere fx bevægelsesfølsomheden eller hvidbalancen på kompatible kameraer. Kameramonteringen er et universelt Arca-beslag, som fungerer godt og er hurtigt at klikke af. AK4500 vejer dog 1,7 kilo og er beregnet til større spejlreflekser. Kan du undvære det ekstra greb og andet tilbehør, kan du købe AK4000 for den halve pris.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Kan du undvære det ekstra greb og andet tilbehør, kan du købe AK4000 for den halve pris.

Specifikationer

Mærke
Feiyu Tech