Freevision VILTA Mobile

Stabil gimbal på niveau med DJI. God pris. Lidt tungere end DJI OSMO Mobile 2.

#Tilbehør #Freevision
9.0

Den tid, hvor DJI med OSMO-modeller var alene på markedet for fikse gimbals, der kan stabilisere håndholdt mobilvideo, er for længst forbi. Flere andre kinesiske producenter har meldt sig på banen, og Freevision er en af dem. VILTA Mobile er tilmed lidt billigere end OSMO Mobile 2, og det formstøbte håndtag med gummi betyder, at ergonomien er i top. Man henter appen FV Share, hvorefter man let kalibrerer og sætter VILTA Mobile op. Gyroen korrigerer fint for rystelser, og betjeningen er simpel og overskuelig via tre knapper og et joystick, som bruges til at dreje og vippe telefonen under optagelse. Der er fine panorama- og timelapse­funktioner, og indbygget følgefokus sørger for, at motivet følges glidende under bevægelse. En robust taske medfølger.

Konklusion

Stabil gimbal på niveau med DJI. God pris.

Lidt tungere end DJI OSMO Mobile 2.

Specifikationer

Mærke
Freevision