Godox V1 Speedlite

V1 fylder og vejer cirka som de tilsvarende, store originalblitz og balancerer fint på full-frame-kameraer.

#Tilbehør #Godox
9.2

V1 fylder og vejer cirka som de tilsvarende, store originalblitz og balancerer fint på full-frame-kameraer. Den giver et usædvanligt smukt og blødt blitzlys fra sin store, runde reflektor med styrke nok til et gruppebillede af 85 mennesker i en stor sal på ISO 200. Vi testede på Canon, hvor eksponeringen var upåklagelig. V1 fås også til Nikon og Sony og kommer til Micro Four Thirds, Fujifilm og Pentax. Alt i funktioner kan vælges på bagsidens ti knapper og lcd-display, inklusive master/slave-radiostyring. Der er desuden en indbygget videolampe, der rækker et par meter. Metallåsen på flashskoen er god, og generelt er finishen fremragende. V1 kan firmwareopgraderes via usb-batteriopladeren. Der er også mulighed for at tilkøbe tilbehørspakken AK-R1 til 450 kroner, der blandt andet indeholder farvefiltre, lysspredere og lyssamlere. Tilbehøret klikkes nemt på den magnetiske ring omkring blitzhovedet. Design og filosofi ligger så forbløffende tæt op ad den banebrydende og langt dyrere Profoto A1-serie, som kun kineserne tør gøre det.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Design og filosofi ligger så forbløffende tæt op ad den banebrydende og langt dyrere Profoto A1-serie, som kun kineserne tør gøre det.

Specifikationer

Mærke
Godox