HOYA FUSION Antistatic CIR-PL

Meget fin billedkvalitet uden farvestik. Den særlige belægning har lille effekt.

af Gearguiden #Tilbehør #Hoya
8.9

FUSION Antistatic er HOYAs navn på en ny belægning, der skal få støv og vand til at prelle lettere af på filteret end normalt, ligesom det skulle gøre det mere resistent over for ridser. Vi udsatte filteret for en duel med Canons tilsvarende originalfilter med vand og støv. På støv så vi ingen forskel. Da vi sprøjtede vand på filtrene med en forstøver, samlede vandet sig i mindre dråber på HOYA-filteret, men ikke noget, der ville gøre en forskel, hvis man fx var ude at fotografere i regn. Anderledes godt klarede filteret sig, da vi målte farvestik. Det var nærmest lig nul. Som sædvanligt hos HOYA er rammen lavet af aluminium, hvilket giver et lidt lettere filter, men det er også meget tilbøjeligt til at bide sig fast og være svært at få af. Mens man arbejder med filteret, er det dog behageligt, at det sidder så godt fast og samtidig er let at dreje. Filteret leveres i en plasticæske, der ikke er lige så velegnet til at transportere filteret i, som er tilfældet med fx HOYAs HD-filter.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Specialbelægningen imponerede os ikke. Den optiske kvalitet er fin og tæt på de bedste filtre. Svært at få af.

Specifikationer

Mærke
Hoya