Nikon AF-S NIKKOR 200-500mm F5.6E ED VR

Fin skarphed fra fuld blænde. Zoomringens vandring er ganske lang.

af Gearguiden #Tilbehør #Nikon
9.0

Nikon lancerede deres første 200-500mm i sommeren 2015. Det viste sig hurtigt at være et virkelig nyttigt zoomområde i kombination med objektivets kompakte design. Det er let at håndtere – selv om det er en fordel af have det på etbensstativ. Der er fast blænde F5.6 over hele zoomområdet, hvilket er en fordel, når man eksponerer manuelt. Skarpheden er flot og fuldt anvendelig allerede fra F5.6, og den øges til og med F11. Der er hverken fortegning eller vignettering at se. Indre reflekser er minimale, og autofokus er fremragende. Også stabiliseringen på fire trin er fremragende og imponerer især ved at være oppe i fuld effekt allerede efter et enkelt sekund med fingeren på udløserknappen. Objektivet er vejrforseglet. Eneste svage punkter er en beskeden nærgrænse på hele 2,2 meter, og så er zoombevægelsen så lang, at du ikke kan zoome fra 200 til 500 mm i ét hug, men må flytte hånden halvvejs. Det ændrer ikke ved indtrykket af et fremragende og meget praktisk anvendeligt objektiv til en yderst rimelig pris.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Billedkvalitet, anvendelighed og mekanisk kvalitet spiller sammen og gør objektivet et oplagt valg til sport.

Specifikationer

Mærke
Nikon