Philips 288P6

Philips imponerer, dels med et væld af tilslutningsmuligheder, lige fra VGA-indgang til den helt nye DisplayPort, dels følger der kabler med til de mest benyttede.

af Gearguiden #Tilbehør #Philips
8.6

Philips imponerer, dels med et væld af tilslutningsmuligheder, lige fra VGA-indgang til den helt nye DisplayPort, dels følger der kabler med til de mest benyttede. Takket være en lidt smartere emballage end konkurrenterne er Philips-skærmen nemmere at tage i brug, og både design og materialevalg giver den mere klasse end de billigere skærme. Den har en betragtningsvinkel på cirka 60 grader. Ser man mere skråt ind på skærmen, gengives lys og farver forkert. Refleksbehandlingen er god, men ikke på niveau med de bedste. Billedkvaliteten er ikke helt oppe at ringe i standardindstillingen, og lidt overraskende får man heller ikke det optimale resultat ved at vælge indstillingen sRGB. Mere overraskende er det, at forindstillingen Photo er upræcis. Det gør billedet for lyst i skyggerne og virker mere som om, det har til opgave at få dårlige billeder til at tage sig så godt ud som muligt. Tager man sig tid til at justere især farverne i den ganske omfattende menu, kan man dog få et billede, der ligger meget tæt på det bedste 4K-billede, man i øvrigt kan få under 5000 kroner. En af grundene til, at det tager lidt tid at indstille, er, at de seks berøringsfølsomme punkter på skærmrammen, som fungerer som menusystemets betjeningsknapper, er svære at ramme præcist.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Philips 288P6 er en udmærket 4K-skærm med TN-panel til billedbehandling, når man først får indstillet den rigtigt. Både design og materialevalg er i særklasse. Desuden har skærmen mange indgange. Det prismæssige spring op til den bedre ASUS PB287Q er beskedent. Hvis Philips falder i pris, kan den dog overvejes.

Specifikationer

Mærke
Philips