Philips Brilliance 328P6VJEB

En stor skærm med et fint strømforbrug. Philips’ produktnavne er forvirrende.

af Gearguiden #Tilbehør #Philips
8.6

Hold godt øje. Både på kassen og på skærmens øverste venstre hjørne står modelnavnet Brillance 328P. Det dækker over flere skærm-modeller. Det er praktisk for Philips, for så kan flere modeller dele chassis og emballage, men for os andre er det forvirrende. Her tester vi 4K-skærmen 328P6VJEB, mens 328P6AUBREB er en lidt dårligere skærm med lavere opløsning til næsten samme pris. VJEB-versionen er elegant og har indbygget strømforsyning. Touch-knapperne er svære at ramme og dosere, men når man i menuen har fundet sRGB-indstillingen, behøver man ikke knapperne mere. Her står farverne en anelse varmt, men dog tæt på neutralt, og kontrasten er fin. Farverne savner den sidste mætning. Når du vælger sRGB, låses stort set alle andre indstillingsmuligheder. Ved en betragtningsvinkel på over 60 grader begynder farverne at stå af, og skærmen er ikke refleksbehandlet på niveau med de bedste i denne klasse.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En fin skærm til prisen. Betragtningsvinklen er acceptabel, og billedkvaliteten er udmærket.

Specifikationer

Mærke
Philips