Photobox

Der er mange fotobøger at vælge imellem. Printkvaliteten er ikke på niveau.

af Gearguiden #Tilbehør #Photobox
7.7

Photobox har en stribe forskellige fotobøger. Vi valgte en luksusudgave med hård indbinding og en unik finesse, nemlig et hul i omslaget, så man kigger ind til billedet på første side. Det ser godt ud. Bøgerne oprettes uden software fra en dansksproget hjemmeside. Den virker godt, bortset fra at vi ikke kunne fravælge billedbehandling, og at siden endte med at skifte til engelsk og opkræve betaling i pund. Bogens flotte indbinding blev et stykke hen ad vejen svigtet af en svingende billedkvalitet. Et panoramafoto faldt helt til jorden, og billederne havde lav kontrast, hvor ingen detalje i noget billede fik lov til at blive helt sort. Plakaten på 50 x 75 cm blev for gul, hvilket smadrede gråtonerne og gjorde, at det blå ikke blev rigtig blåt.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Photobox er en af de billigste producenter. Det ses på billedkvaliteten, men mange vil føle, at de får meget for pengene her.

Specifikationer

Mærke
Photobox