PocketWizard PlusX

Den billige og intuitive radiotransmitter fungerer både som sender og modtager, men den understøtter ikke TTL.

af Gearguiden #Tilbehør #PocketWizard
8.4

PocketWizard er markedets største producent af radiostyrede transmittere til fjernstyring af blitz. PlusX er nyeste model, og den kan uden problemer fjernudløse såvel et kamera samt flere blitz eller et flashanlæg på samme tid. Det eneste, der kræves, er, at man har en transmitter for hver enhed, man ønsker at fjernudløse. PlusX er lavet af skrøbeligt plastic, men da transmitteren hverken har display eller dioder, som kan gå i stykker ved slag, betyder materialet ikke så meget. Kanalvælgeren er god og robust, og den holder positionen, når man først har valgt kanal blandt de ti mulige. Producenten lover, at transmitteren rækker over 500 meter. I vores efterfølgende test havde vi heller ingen problemer med at lade et kamera og en ekstern blitz kommunikere på meget stor afstand. Transmitteren understøtter ikke TTL, så man skal i stedet indstille blitz manuelt. Det er fint, at der er en indbygget antenne, og der medfølger minijack-stik, som er kompatible med gængse eksterne blitz og flashanlæg.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

PlusX er den hidtil billigste radiostyrede transmitter fra PocketWizard, som både kan benyttes som sender og modtager. Den understøtter dog ikke TTL, hvorfor den eksterne blitz skal indstilles manuelt. Materialet er skrøbeligt, men den har god rækkevidde.

Specifikationer

Mærke
PocketWizard