test_5_sams_01

Samsung U32E850R

Skærmen er præsentabel og nem at tage i brug. Vi savner et sRGB-preset til billedbehandling.

af Gearguiden #Tilbehør #Samsung
8.4

Samsung-skærmen er elegant mørk antracitgrå og ser godt ud på skrivebordet. Den leveres i ét stykke, så det var bare at løfte den op på bordet og tilslutte strøm og skærmkabel, og så var vi kørende. Desværre har skærmen ikke forindstillinger som sRGB eller indstillinger specielt beregnet til foto. Menuen er logisk nok, mens man skal vænne sig til, at knapperne sidder forskudt i forhold til de ikoner, der angiver deres funktion. Og knapperne skulle bruges flittigt, før vi havde optimal gengivelse af vores testbilleder, der dog aldrig blev helt på niveau med de bedste. Vi skulle vælge Cinematic-gengivelse med kølige farver og manuelt reducere kontrast og skarphed, før vi havde en fornuftig gengivelse af lys og farver. Betragtningsvinklen på 120 grader er heller ikke på niveau med de bedste i klassen, men det er til at leve med, da man normalt sidder alene med en skærm som denne og kan stille den, så man ser lige ind på billedet. Skærmen har et PLS-panel, som minder om IPS.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

850-serien er flot, men der skal arbejdes grundigt med billedet, før det står optimalt til billedbehandling.

Specifikationer

Mærke
Samsung