TranScend SDHC UHS-1 Class 10 32 GB

Nu er Transcend rykket op i SD-kortenes Formel 1. Kortet egner sig både til video i Full HD og til serier af actionfotos.

af Gearguiden #Tilbehør #TranScend
8.8

Taiwanske Transcend er klar med Transcend 32 gigabytes, som er et SDHC UHS-1 Class 10-kort. Producenten oplyser, at kortet kan læse 85 megabytes i sekundet, hvilket vi ikke helt kom op på. Vi flyttede nemlig 3,4 gigabytes billeder fra kortet til pc’en via en usb-kortlæser, hvilket tog os 62 sekunder.
Med Transcends 85 megabytes per sekund skulle vi altså have kunnet overføre billederne på 41 sekunder. Men der er stadig god fart på. I vores test af kortet skød vi flere serier af billeder med et spejlreflekskamera, som har en opløsning på 18,0 mio. pixels, og som kan skyde otte billeder i sekundet, og både kort og kameraets buffer kunne sagtens følge med. Kortet bakkede også glimrende op, når det gjaldt videooptagelser i Full HD, som er den højeste opløsning. Det er muligt at gemme op til 5000 billeder, hvis ens kamera har en opløsning på 15,0 mio. pixels. Kortet fås også med de samme specifikationer med en kapacitet på henholdsvis otte og 16 gigabytes, hvis man ønsker at få prisen endnu længere ned.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Kortet følger fint med vores spejlreflekskamera, når vi skyder billeder i både jpeg og raw. Det samme gør sig gældende med videooptagelser i Full HD. Det er samtidig et ekstra plus, at prisen er særdeles rimelig, og at kortet har en livsvarig garanti.

Specifikationer

Mærke
TranScend