Triggertrap Mobile

Med Triggertrap slipper du for ekstraudstyr i tasken, da du kan bruge din smartphone eller tablet som trådudløser.

af Gearguiden #Tilbehør #Triggertrap
8.8

Hvis du ikke vil bruge penge på en dyr trådudløser til dit kamera, er det værd at se nærmere på Triggertrap Mobile. Her kan du nemlig bruge din smartphone eller tablet til at kontrollere dit kamera. Triggertrap består af et par ledninger, en lille dongle og en app til Android og iOS, som man kan hente gratis. Man kan ganske vist ikke se skærmbilledet med denne løsning, men udføre alle de funktioner, man kender fra avancerede fjernudløsere. Og det er ikke så lidt. Med den gratis app kan man fx bruge kameraets Bulb-indstilling til optagelser med meget lang lukkertid.

Der er en HDR-funktion, hvor man får kameraet til at tage en række billeder med forskellig eksponering. Det er også muligt at udløse kameraet via lyd eller rystelser. Det kan fx være smart, hvis man vil fotografere dyr på afstand. Skal man aktivere kameraet trådløst, kræver det endnu en telefon eller tablet, som man indstiller som master og lader den anden være slave. På den måde kan man aktivere kameraet på lang afstand. Det er smart.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Triggertrap Mobile er en god løsning, som byder på mange fine funktioner, når kameraet skal fjernstyres. Det er fx genialt, at kameraet kan udløses via lyde. Den gratis app er nem at betjene, og enheden fylder kun lidt i tasken. Tilmed er prisen meget rimelig.

Specifikationer

Mærke
Triggertrap