Wacom Cintiq Pro 32

Meget fin præcision og god ydeevne. Tung, kræver plads og koster kassen.

#Tilbehør #Wacom
8.6

Med denne tegneplade er vi oppe, hvor kun det bedste er godt nok, og prisen er underordnet. Wacoms nye flagskib blandt digitizere, Cintiq Pro 32, er på størrelse med et tv på 32 tommer og vejer 13 kilo. Du tilslutter den til din computer og arbejder i dit sædvanlige billedredigeringsprogram, og så kan du redigere dit foto i meget stor gengivelse direkte på pladen, der er en 4K-skærm med 3840 x 2160 punkter. Du behøver derfor ikke zoome så meget ind og ud på detaljerne. Skærmen gengiver 98 procent af farverummet Adobe RGB, hvilket er rigtig flot, og dens matte overflade hindrer reflekser og fingeraftryk. Med den medfølgende Wacom Pro Pen 2 kan du male præcist, og vi oplevede ingen forsinkelse mellem bevægelse og penselstrøg. Du kan let dreje billedet med fingrene i Photoshop, hvilket er fint, når du fx skal lave markeringer i den rigtige vinkel. Trykfølsomheden er også god. Der medfølger også en lille konsol, der giver adgang til vigtige indstillinger. Et computermodul, der gør Cintiq Pro 32 til en tablet, kan tilkøbes.

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Der medfølger også en lille konsol, der giver adgang til vigtige indstillinger.

Specifikationer

Mærke
Wacom